Familieopstillinger i praksis
Starten
På mine workshops samles vi i en gruppe, hvor nogen har en problemstilling, som de gerne vil have bearbejdet, og andre er med som 'stedfortrædere' eller blot observerer (se kasse til højre). Hvis du skal have bearbejdet en problemstilling med en opstilling, taler du kort med mig om dit anliggende, og om hvordan opstillingen skal starte.
Opstilling
De andre deltagere i gruppen bruges som stedfortrædere for familiemedlemmer eller abstrakte fænomener (f.eks. 'konkurs', 'krig' eller 'faderkærlighed'), der spiller en rolle for dit anliggende. Du vil derefter blive bedt om 'at stille dem op', hvilket betyder, at du stiller dem der i rummet, hvor du intuitivt synes, at de skal stå. Derefter kan du sætte dig ned, og jeg arbejder med opstillingen. Stedfortræderne fornemmer følelser eller fysiske fornemmelser, når de er stillet op - og det er ikke nødvendigt at give information om dem eller det, de repræsenterer. Hvorfor dette kan lade sig gøre, er der ikke fundet nogen udfyldende forklaring på (endnu). Det har sin egen logik, der forstås bedst ved at blive oplevet.
Afslutning
Jeg arbejder i opstillingen med at afklare og forstå problemets virkelighed og vejen til en løsning eller forløsning. Vi taler sammen undervejs, og det er af stor betydning, at du kan relatere til og genkende det, du ser - det er som regel tilfældet og ikke noget du skal gøre noget for. Til sidst kan du selv komme ind i opstillingen og opleve afslutningen og (for)løsningen. Det er i reglen en stærk oplevelse med stor kraft og forløsning, og bagefter er det din opgave at gå hjem og ikke tænke videre over det. Opstillinger virker videre og bedst på et dybere plan.
Sidst men ikke mindst: Det kræver ingen forudsætninger for at deltage - alle kan være med.
Bemærk! Systemopstillinger erstatter ikke psykiatrisk hjælp. Dette skal altid varetages af en læge.