Tabu og identitet - en bog om tyske krigstraumer

I slutningen af 1990'erne boede jeg i Tyskland, og mens jeg var der, interviewede jeg ældre tyskere om deres liv under krigen: Jeg var nysgerrig på, hvordan krigen var blevet oplevet på tysk side.

Mens jeg var der, lagde jeg også mærke til, at krigen var et meget ømtåleligt emne i den tyske offentlighed. Den kom op igen og igen på meget følelsesladede måder med et moralsk budskab om, at det aldrig måtte ske igen. Andre vinkler udløste store kontroverser. Men hvor var dem, der havde oplevet krigen henne i alt det, tænkte jeg - der var trods alt en hel generation af ældre tyskere på det tidspunkt, der havde levet under krigen. Om dem var der underligt tavst.

De tyskere, som jeg interviewede, var tydeligvis påvirkede af deres oplevelser i krigen. De havde alle været unge i krigen, nogle havde blot været børn, og deres oplevelser havde været voldsomme: Krigstjeneste, bombardementer, familiemedlemmer spredt ud over Europa mm. Og samtidig følte de sig skyldige og forsvarede deres ungdommelige overbevisning.

Jeg spekulerede på, hvordan det havde været for dem efter krigen: Som børn og unge var de blevet opdraget nationalsocialistisk, under krigen havde de oplevet svære ting - og hvad så efter krigen, hvor alt var tabt og det Tyskland, de kendte, viste sig at være et forbryderisk regime? Hvordan bearbejder man det som ungt menneske, og hvad gør det ved ens selvforståelse? Svaret lå i deres fortællinger og måden de fortalte dem på - forekom det mig. Men på hvilken måde?

Jeg skrev speciale om det på RUC (på tysk) og skrev det bagefter om til en bog, Tabu und Identität. Den blev udgivet i Tyskland i 2009.

Dansk oversættelse kan fås ved at skrive en mail til mig. Den er i pdf-format, hvilket kræver, at du har programmet adobe. Du kan downlaode adobe gratis her.